Debutkoncert – Vildspil

En musikalsk samtale som undersøger grænselandet mellem folkemusikkens strukturer og de konstant foranderlige stemningsbilleder, som præger min og andres tilværelse. 

Musikerne ønsker i denne koncert at udfordre lytterne og hinanden med fortællingen om Spillemanden.

Spillemanden drager ud i en søgen efter forståelse af sig selv i sin samtid og stiller spørgsmål til troværdigheden ved sig selv som kunstner.

Kompositionerne er skrevet af Benjamin Bech og bærer præg af den nordiske folkemusik.


D.14. februar:

Vildspil – i grænselandet mellem struktur og stemningsbilleder i nutidig dansk folkemusik

Koncert og predebutkoncert på Husmandsstedet.

Denne koncert er samtidigt en pre-debut for klarinettisten og komponisten Benjamin Bøgelund Bech, som vil debutere fra solistuddannelsen Contemporary Creative Artist på Syddansk Musikkonservatorium i marts i år.

Medvirkende:

Benjamin Bøgelund Bech: Klarinet
Julie Holmegaard Schade: Accordeon
Gunnar Sjur Ringøen: Hammondorgel

Tidspunkt: kl.20.00
Entré: gratis
Adresse: Over Bækken 1, 5792 Årslev

Mere information om koncerten kan findes her:

www.husmandsstedet.dk


D. 13. marts:

Debutkoncert i Store Sal på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.

Denne koncert vil være den officielle afslutning på Benjamin Bøgelund Bechs solistudannelsen, Contemporary Creative Artist. Til koncert vil Benjamin præsentere nye kompositioner, som alle vil have omdrejningspunkt om hans arbejde med traditionsbegrebet i den kunstneriske sammenhæng.

Medvirkende:

Benjamin Bøgelund Bech: Klarinet
Julie Holmegaard Schade: Accordeon
Gunnar Sjur Ringøen: Hammondorgel

Tidspunkt: kl.20.00
Entré: gratis
Adresse: Kirkegade 61, 6700 Esbjerg

Mere information om koncerten kan findes her:

www.sdmk.dk


Benjamin Bøgelund Bech

Klarinettist med baggrund i den nordiske folkemusik, som brænder for arbejdet med traditionsbegrebet indenfor den moderne folkemusik. 

Til daglig underviser han på Folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium og ser en vigtig sammenhæng mellem hans pædagogiske og kunsteriske virke.

www.benjaminbech.dk

Julie Holmegaard Schade

Mangefacetteret accordeonist, som drives af en fascination af musik som scenekunst.

Hun debuterede med sin egen fuldt fondsfinansierede koncertforestilling – EMBODY (2020).

Til daglig arbejder hun med at springe de æstetiske rammer for, hvordan musikken kan bruges på scenen og udfordrer genrer, performancetraditioner og publikumsrelationer.

www.julieschade.dk 

Gunnar Sjur Ringøen

Hammondorganist som udforsker nye veje mellem hammondorgelet og kirkeorgelets spillestile og historie.

Til daglig spiller han hammondorgel i orgeljazz-trioen 

“Flat Bop” og keyboards i alternativ R&B gruppen “RUBY SKY” og i andre konstellationer mere eller mindre fast. 

Han har spillet koncerter i Norge, Danmark, England, Finland og de baltiske lande og underviser fast ved MGK i Esbjerg. 

www.gunnarringoen.no 

en_GBEN