
I arbejdet med grænselandet mellem musikalske traditioner ønskede jeg først at undersøge de musikalske rødder, som er del af mit eget kulturelle repertoire og kunstneriske DNA. Dette gjorde jeg ved hjælp af imaginært sammenspil og samtaler med udvalgte folkemusikere.
Dette gjorde jeg igennem en proces af imaginær sammenspil med afdøde spillemænd og samtaler med 10 udvalgte folkemusikere
Med dette projekt ønskede jeg at undersøge de musikalske rødder som er del af mit eget kulturelle repertoire og kunstneriske DNA. Dette skulle give mig en bedre forståelse for, hvordan jeg selv senere oplevede, indgik og positionerede mig i processer omkring kunstnerisk tradition med musikere fra en anden musikalsk baggrund end mig selv.
Da en stor del af det traditionelle repertoire jeg har med mig er efter afdøde spillemænd, opstod spørgsmålet:
“Hvordan ville sammenspillet være med spillemændene, hvis de stadig levede, og hvad ville det gøre ved ens forståelse af tradition som kunstnerisk begreb?”
Jeg valgte fire traditioner indenfor dansk spillemandsmusik. Ved tre ud af fire viste det sig, at der stadig er aktive musikere, som er del af en overlevering fra de afdøde spillemænd. Jeg fik aftalt uformelle møder med Carl Erik Lundgaard, Stefan Groot og Mette Kathrine Stærk Jensen, hvor vi snakkede om og spillede de forskellige spillemænds traditioner. Den fjerde tradition fra spillemanden Thomas Johansen kunne jeg kun finde på fonografoptagelser fra 1909 samt i form af beskrivelser.
Jeg opstillede en koncertsituation med fokus på historiefortælling og imaginært sammenspil for at undersøge mit forhold til min egen musikalske tradition. Det imaginære sammenspil blev skabt ud fra det forudgående arbejde med de fire traditioner. Denne proces blev videodokumenteret, som jeg efterfølgende brugte til refleksion.
Koncerten dannede efterfølgende grundlag for samtaler med udvalgte folkemusikere, hvor ønsket er at gå fra en forståelse af tradition som kunstnerisk begreb, som er centreret om mine egne oplevelser, til en mere nuanceret forståelse eksisterende i folkemusikmiljøet.