…hvad sker der?
På baggrund af arbejdet med mit eget forhold til tradition som kunstnerisk begreb og som resultat af de to projekter med Esbjerg Ensemble og TipToe BigBand, kom jeg frem til følgende spørgsmål som blev omdrejningspunktet i den næste beskrevne projektet:
“Hvordan kan jeg skabe et rum for mødet mellem musikalske traditioner med fokus på den ikke-noterede musikalske overlevering, hvor vi effektivt kan tilnærme os hinandens grundforståelser?”
Med udgangspunkt i de tidligere projekter opstillede jeg et projekt, som skulle undersøge den forforståelse og tolkning, som tre musikere fra forskellige musikalske traditioner ville have med sig ind i et faciliteret rum, hvor formålet er at skabe ny musik ved at tilnærme sig hinandens grundforståelser.
Musikerne blev valgt ud fra kriterierne, at de alle tre er konservatorieuddannede musikere og relativt nyuddannede. De har alle tre en ballast i deres individuelle musikalske traditioner og kan derfor nemt positionere sig i projektet.
Som første øvelse blev de præsenteret for et “neutralt” værk. Dette var et bevidst valg med ønsket om at undersøge komponistens muligheder og udfordringer med den første præsentation af et værk.
Ud fra billedet af rammen skulle musikerne gennem forskellige sessioner med det eneste kriterie, at de skulle forholde sig til billedet af rammen på forskellige måder.
Under projektet blev der faciliteret en reflekterende dialog imellem musikerne for at undersøge, hvordan deres forskelsforhold til musikken kunne føre fra noget fremmedgjort til noget meningsfuldt og forståeligt i sammenspillet.
Før og efter projektet observerede og reflekterede jeg over min rolle som facilitator af rummet. Under selve projektet ønskede jeg at holde mine egne holdninger ude af det faciliterede rum og påtog mig en rolle som “fluen på væggen”, hvor eneste opgave var at observere, sørge for de fysiske rammer, de overordnede tidsrammer og den lavpraktiske logistik. Før, under og efter projektet blev musikerne bedt om at reflektere over denne facilitering.
Gennem projektet havde jeg fokus på egen forforståelse før projektet og horisontsammensmeltningen efter, og om min tilstedeværelse havde indflydelse på de indvolverede musikeres måde at tilgå projektet.
Min observation under og refleksion før og efter projektet vil danne grundlag for udarbejdelse af værktøjer for kompositorisk arbejde i grænselandet mellem musikalske traditioner.
Projektet foregik over to dage, og som udgangspunkt havde jeg lavet en præliminær tidsplan før vi mødtes. Den viste sig dog hurtigt ikke at holde, hvilket også fremgår at mine håndskrevne noter på nedenstående billeder.
Dag 1 begyndte med, at hver musiker præsenterede sig selv med et stykke musik de selv valgte. De skulle vælge det udefra kriteriet, at det var noget de kunne lide at spille.
Som første fælles øvelse præsenterede jeg dem for et “neutralt” værk. Dette var et bevidst valg fra min side, da jeg ønskede at undersøge komponistens muligheder og udfordringer med den første præsentation af et værk. Da jeg så en udfordring ved at finde et neutralt musikalsk værk, blev de præsenteret for følgende billede:
Ud fra billedet af rammen skulle de igennem forskellige sessionen, som hverken var forudbestemte af nodenotation eller bestemte tonale idéer. Et åbent fri eksperimenterende rum. Det eneste kriterie var, at de skulle forhold sig til billedet af rammen på forskellige måder.
Efter denne øvelse fjernedes billedet af rammen og vi begyndte række sessions, hvor hver musiker bød de andre to ind i deres musikalsk “rum”. Her var der fokus på, at én havde den ledende rolle i forløbet, og de andre accepterede at spille musikken på ledendes præmis.
Herefter eksperimenteredes med at bevæge sig musikalsk i mellem de tre rum med en tydelig ledende rolle i hvert rum.
Her efter blev der ført en dialog om, hvad musikerne så som vigtigt i sammenspillet mellem de tre rum. Disse ord blev noteret, og der blev opført en session udefra disse.
Nu sammenkobledes disse ord til billedet af rammen for at skabe et forhold til det “neutrale” værk som reference.
Herefter arbejdedes med, hvordan man kunne spille ind og ud af værket som slutning på dag 1.
Dag 2 startede med et midtvejsinterview med de tre musikere.
Herefter indtog musikerne lokalet og spontant begyndte de at spille “se nu stiger solen” uden min indblanding. Dette ser jeg klart som et udtryk for søgen efter en fælles reference.
Herefter arbejdes med billedet af rammen, hvor tematikken var at skabe en historie ud fra billedet
Herfra bad jeg musikerne om at spille som at de var rammen portrætteret på billedet.
Til sidst fik musikerne to sessions uden noget andet kriterie end, at der skulle være fokus på nærvær i mellem dem.
Efter projektet bad jeg musikerne sende mig videoer, hvor de reflekterede over følgende spørgsmål:
– igår snakkede vi om at bevæge os ind i andres rum og spille på deres præmis. Hjalp det den generelle proces?
– hvordan oplevede du den faciliterende rolle i forhold til processen at skabe musik sammen?
– er der noget som har ændret sig hos dig fra før til efter projektet?
EN 
DA