Grænselandet mellem folkemusik, Esbjerg Ensemble og
TipToe BigBand
De kompositoriske processer bestod i vejledning til klassiske og rytmiske notationsformer, detaljeringsgrad i notation, skabelsen af klangbilleder og dialog om kompromisser af ens kunstneriske idéer i mødet med orkestrene og håndtering af disse.
I to separate møder med Esbjerg Ensemble og TipToe Bigband ønskede jeg at undersøge grænselandet mellem klassiske og rytmiske traditioner i mødet med mine egne kompositioner og musikalske rødder.
Fjerne Dønninger
Grænselandet mellem folkemusik og Esbjerg Ensemble
I mødet med Esbjerg Ensemble og dirigenten Rei Munakata ønskede jeg at undersøge grænselandet mellem klassiske traditioner i mødet med min egen komposition og musikalske rødder.
Den skabende proces forinden arbejdet med Ensemblet og dirigenten, bestod i vejledning og indførelse til klassisk notationsmusik af komponisten Mogens Christensen. Herigennem fik jeg et indblik i et sprog som ensemblets musikere taler til dagligt, og hvordan jeg kunne oversætte mine idéer, bygget på den danske folkemusik, til et sprog som var nærliggende det ensemblet arbejder med.
Mødet med Esbjerg Ensemble og Rei Munakata blev faciliteret igennem en komponistworkshop i foråret 2021 og fandt sted i ensemblets egne lokaler over fem dage. Denne formalisering af rummet gjorde, at jeg oplevede en tydelig bearbejdelse af værket gennem en tematisering, som tog udgangspunkt i musikernes og dirigentens forforståelse for sammenspillet og den folkelige baggrund hvorpå mit værket var skabt.
Undervejs havde vi en dialog om de termer og begrebsforståelser vi bruger i folkemusikken, hvilket skabte en forbindelse mellem de to forståelseshorisonter. Dette spændingsfelt var interessant at opleve og i dette grænseland kom et nyt musikalsk udtryk frem.
Både musikere og dirigent udtrykte stor indlevelsesevne for værket, og at de havde forberedt sig på vores møde. De var hjemmevandt i notationsmusikken, og da jeg havde tilegnede musikken efter denne tradition, blev mødet også præget af at være på notationsmusikkens præmis. Blandt andet gennem en detaljeret notering af dynamik, frasering og sound. Dette gjorde, at kommunikationen om de kunstneriske idéer var nemme at snakke om, og derfor kunne fremføres på højt kunstnerisk niveau på relativ kort tid.
Dog var der til tider også noget som “gik tabt i oversættelsen” fra folkemusik til klassiske notationsmusik. Rytmiske grundforståelser, som folkemusikere arbejder med og lærer gennem ikke-noteret overlevering var sværere at skabe en fælles forståelse for i processen.
Her opstod spørgsmålet hos mig:
“Hvordan kan jeg skabe et rum for mødet mellem musikalske traditioner, hvor vi effektivt kan tilnærme os hinandens grundforståelser?”
Eddie the Eagle
Grænselandet mellem folkemusik og TipToe BigBand
I mødet med TipToe BigBand ønskede jeg at undersøge, hvad der kunne opstå mellem rytmiske traditioner i mødet med min egen musikalske baggrund og traditioner.
I den skabende proces før mødet med TipToe BigBand, fik jeg vejledning til forskellige notationsmetoder, detaljeringsgrad i notation og orkestrering, herunder mutes for messingblæsere, samt klangbilleder skabt ved varierende brug af diverse blæseinstrumenter og notation for instrumenterne i en backing gruppe. Jeg blev i denne proces vejledt af Thommy Anderson, hvor vi havde en dialog om det at skrive ind i en bestemt musikalsk tradition og de kompromisser med sine kompositoriske og kunstneriske idéer, som man måske skulle forholde sig til.
Mødet med TipToe BigBand foregik i koncertsalen på Sydansk Musikkonservatorium i Esbjerg over 2 dage. Denne formalisering af rummet gjorde, at jeg oplevede mødet afviklet på “neutral” grund.
Før arbejdet med orkestret, blev stemmer og partitur gennemgået med dirigenten for at tydeliggøre og eliminere eventuelle tvivlsspørgsmål i for forhold frasering, sound, pauser og tempi. Dette var med til at gøre kommunikationen til hver enkelt musikere mere effektiv i indstuderingen.
I indstuderingsprocessen oplevede jeg også musikere henvende sig direkte til mig udenom dirigenten. Med de musikere jeg havde direkte dialog med om deres stemmer, oplevede jeg større forståelse for det musikalske udtryk jeg ønskede at få frem.
Detaljegraden for den noterede dynamik, fasering og sound var tydelig i hver stemme for at prøve at tilnærme mig det udtryk jeg ønskede musikerne skulle spille, og som samtidigt skulle ligge tæt på den rytmiske grundforståelse i værket som skulle bygge på folkemusikken.
Dette lykkedes til dels, og det interesant var at oplevede, at der lige som i projektet med Esbjerg Ensemble, også her opstod et spændingsfelt mellem musikalske forståelser, hvor et tredje musikalsk udtryk kom frem.
Det var tydeligt at musikernes rytmiske grundforståelse lå tættere på den vi arbejder med i folkemusik end hos musikerne i Esbjerg Ensemble. Dog var der også her tidspunkter, hvor noget “gik tabt i oversættelsen” mellem folkemusikken og bigbandet. Det nærmeste jeg kunne komme en forklaring på dette fænomen eller de “sprogbarrierer” var den manglede kropslige og ikke-noterede overlevering af musikalsk forståelse, som er central i folkemusikken og at den noterede musik måske i dette møde var en hæmsko for den videre kunstnerisk udvikling.
Efter dette projekt opstod et behov for at viderudvikle på spørgsmålet, som jeg havde stillet mig selv i projektet med Esbjerg Ensemble:
“Hvordan kan jeg skabe et rum for mødet mellem musikalske traditioner med fokus på den ikke-noterede musikalske overlevering, hvor vi effektivt kan tilnærme os hinandens grundforståelser?”
DA 
EN