– et nuanceret kig på et begreb
Der opstår hurtigt en forforståelse, fordomme, fortolkning og forfortolkning når vi anvender begreber som tradition. Dette præger også vores arbejde som skabende og udøvende kunstere.
Her var det naturligt for mig at stille spørgsmålet:
Hvordan kan vi bliver tilpas opmærksomme på denne forforståelse, så vi kan tilgå og inkorporere ny viden og udtryk uden at blive bremset af egne fordomme men stadig være tro mod egen tradition?
Da det begrebteoretiske studie om tradition er blevet behandlet af forskellige forskningsområder (f.eks antropologi, folkloristik og etnologi) ønskes der ved projektets start at skabe et overblik for de overordnede definitioner og tydeliggøre deres anvendelighed i kunstnerisk praksis.
Dette projekt gør brug af forskellige definitioner af begrebet tradition og har fundet inspiration fra tidligere KUV-praksisser af blandt andet Thommy Anderson, Kristine Heebøll og Christina Holm Dahl. Ligeledes hentes der inspiration i Hans-Georg Gadamers beskrivelse af horisontsammensmeltning og Thomas Ziehes tanker om forskelsforhold.
1. Traditionalisme
Idéen om bevidst fastholdelse af gældende idealer uden (over)eksponering af sammenspillet mellem ændring og kontinuitet.
2. Opfundet tradition (inventer tradition)
Ritualer eller handlinger der traditionaliseres gennem kulturelle praksisser, der fremstilles eller opfattes som traditionelle, gennem en autencitet i at have historiske rødder, men som er relativt nye og ofte bevidst opfundet af identificerbare historiske aktører. I teorien om opfundne traditioner stilles de i modsætning til oprindelige/ægte traditioner. Denne teori er senere blevet kritiseret, men anses for en del af arbejdet for modernisering af traditionsbegrebet.
3. Inversion af tradition
Forståelsen af ens egne egenskaber og særkende som tradition igennem et møde med en udefrakommende differentierende adfærd.
4. Tradition med en tvillingsbegrebsforståelse i to praksisser
En historisk/bagudrettet praksis, hvor en praksis tilskrives autencitet ved at legitimere nutidig prakis med bestemt historisk selvforståelse gennem revitalisering og en aktuel/fremadrettet praksis med fokus på Identitetskonstruktion, hvorpå vi agerer i nutiden. Begge praksisser gør brug af fortiden i nutidige handlinger som dermed er projiceret ud i fremtiden.
5. Tradition som et udtryk for en proces og resultatet af denne proces
Processen består af tre såkaldte kulturelementer: det traditionelle (kontinuitet), det moderne (forandring) og selektion. I denne definition anses tradition som en kulturspecifik måde, at vi som mennekser ændrer os på, i en sammenspillet med andre eksterne processer.
6. Fremtidstraditionalisme
Idéen om en tilnærmelsesvis intuitiv proces i nuet og dennes overlevering ind i fremtiden, hvor det er fremtidens oplevelse af nuet der i centrum. Dette står i kontrast til overleveringen fra fortiden ind i nutiden. Denne idé ligger op af tanken om identitetskonstruktion, men uden nødvendigvis stillingstagen til spørgsmålet: “hvor kommer vi fra? / hvem står vi på skuldrene af?”.
I arbejdet med tradition i kunstnerisk praksis, skal det tydeliggøres, om ordet bruges som definitionsbegrebet, til at beskrive en/flere processer eller som en funktion/praksis. I denne proces vil der naturligt ske en selektion i form af fravigelse, tilvælgelse og/eller fastholdelse.
Jeg har tidligere oplevet, at man hurtigt kommer til kort ved brugen af ordet tradition til at beskrive det man ønsker og her bliver det hurtigt gavnligt at udvide den kunstneriske værktøjskasse med flere ord og en evne til at kunne forholde sig til begrebet, som et fænomen der rummer de tre beskrevne egenskaber.
Der er en vis enighed om at denne gentænkning af begrebet er nødvendig og et udtryk for et behov skabt af moderniteten, for at skabe sammenhæng mellem nutiden og fortiden. I denne sammenhæng er der kommet fokus på evnen til at forholde sig til modsætningerne forandring og kontinuitet som udvidelse af traditionsbegrebet.
Her er det vigtige mere hvilke handlinger og værdier som bliver formidlet i nuet, end diskussion om autencitet.
Når vi arbejder med processer vi forbinder med traditionsbegrebet, kan vi som observatører ikke anse os som uden for processen. På samme måde kan det vi observerer som den praktiserende del af traditionen heller kke anses som objektivt formildende. Mødet mellem observatør og udøvende er del af traditionsprocessen og derfor må vi arbejde med traditionsfænomenet ud fra en moderne position.
I denne proces vil der naturlig ske en selektion i form af enten, fravigelse, tilvælgelse og/eller fastholdelse af nuværende udgangspunkt.
Derfor er autenciteten heller ikke nødvendigvis er en blåstempling for en traditionsproces.
Det er vigtigt at fastslå, at det ikke er et forsøg på flugt, benægtelse eller modstand mod det historisk tradtionelle men et forsøg på at tilgå det allerede givne materiale på nyt kunstnerisk sæt. hvad fortæller fortiden os lige nu, i nuet.
Dette skaber et rum for fri og kunstnerisk udfoldelse for, hvordan vi ønsker at fremstille virkeligheden ud fra vores gældende forudsætninger, hvilket igen vil blive genstand for de forskellige oplevelser hos dem observerer og de udøvende.
I arbejdet med definitionerne af tradition opstod følgende spørgsmål hos mig:
Hvordan oplever jeg som udøvende og skabende selv den tradition jeg er del af?
Hvordan oplever og interagerer jeg i mødet med andre musikalske traditioner?
Disse to spørgsmål blev senere opsummeret til:
– Er tradition en hæmsko for kunstnerisk udvikling, eller kan den være kreativ grobund for ny musik?
I dette KUV-projekt vil jeg undersøge dette spørgemål i tre kapitler:
1 Jeg vil undersøge mine indre oplevelser og forståelser, som udøvende kunstner af tradition som kunstnerisk begreb. Dette vil jeg gøre ved at danne rammerne for en koncert med fokus på imaginært sammenspil med afdøde traditionelle spillemænd fra Danmark, samt gennem samtaler med 10 folkemusikere med fokus på tradition i forhold til musikerskab.
2 Dernæst vil jeg ved hjælp af 2 kompositoriske projekter undersøge hvad der sker i mødet mellem forskellige musikalske traditioner.
3 Til sidst vil jeg afprøve en model for mødet mellem tre musikere med tre forskellige musikalske traditioner, bygget på den erfaring de to første områder har givet mig.
DA 
EN